Side:Ivar Aasen - Norske Ordsprog.djvu/10

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er godkjent
X

Betydning, ſom et Ordſprog kan have, uagtet denne Betydning kan opfattes paa mere end een Maade. Peder Syd har opſtillet ſin Samling under alfabetiſk ordnede Overſkrifter, men uden Henſyn til, om Ordſprogene ſelv indeholdt det Ord, ſom var ſat til Overſkrift. Andre have derimod dannet ſig Overſkrifter efter en vis Tankerække eller „logiſk“ Ordning; men herved er den Uleilighed, at man ikke veed, hvad Tanke der da ſkal ſættes førſt, og hvad der ſaa ſkal følge dernæſt og derefter. I dette Stykke vil hver Samler have ſin egen Mening og helſt lægge en ny Plan efter ſit eget Hoved. Og imidlertid vil enhver Plan have ſine Ulemper, ſaa længe ſom man tager ſig den Frihed at danne Overſkrifter af ſaadanne Ord, ſom Ordſprogene ſelv ikke indeholde; thi dermed vil følge, at det ofte bliver vanſkeligt at finde en pasſende Plads for et Ordſprog og ſaa vil da ogſaa Læſeren faae megen Møie for at finde hvad han ſøger, naar han nemlig vil paaminde ſig om et viſt Ordſprog eller ſee efter, om det er indført i Samlingen.

En ſimplere Opſtilling er rigtignok den, at man ſætter Ordſprogene i alfabetiſk Orden efter de Ord, ſom de begynde med, ligeſom i et Regiſter til en Viſebog eller deslige. Men for enhver ſtørre Samling vil denne Ordning være uheldig; thi for det førſte kan et Ordſprog begynde paa forſkjellig Maade, ſaa at det førſte Ord ikke er altid det ſamme; og dernæſt vil man ved denne Opſtilling faae nogle umaadelig lange Rækker, ſom begynde med et ubetydeligt indledende Ord, ſaaſom: en, et, den, det, han, der el. naar. Men da nu en vis alfabetiſk Ordning alligevel altid vil være den ſikkreſte, hvor det gjælder om Ord og Talemaader, faa have nogle Ordſprogſamlere forſøgt at benytte denne Ordning paa en anden Maade, nemlig ſaaledes, at man ved Opſtillingen ikke tager Henſyn til det førſte Ord, men derimod kun til de vigtigſte eller meſt betonede Ord i Ordſproget, ſaa at man altſaa udvælger et