2 udg. 1877), et verk, som afgjørende fastslog Wergelands plads i norsk aandslivs historie og blev grundlæggende for al dybere forstaaelse af digterens personlighed. Det efterfulgtes af et bind Afhandlinger til litteraturhisto- rien (1877), hvori bl. a. den fine, aandfulde studie over Welhavens lyrik samt et par fortrinlige polemiske ar- tikler over norskheden» og maalstrævet. 1878 kom L.s «Indledning i Norges og Danmarks litteratur>, en ud- merket skolebog. I L.s polemiske smaaskrifter om folke- høiskolen og Kritik og polemik» findes værdifulde æstetiske betragtninger og synspunkter. L.s sidste kritiske arbeide, en skarpsindig og indgaaende studie, var viet Wergeland (trykt som manuskript 1896). L. var fra 1873 knyttet til Kra. teater som censor og konsulent. Han var redaktør af «Intelligenssedlerne» 1879-83 og af Folkebladet fra 1891. [Litt. «Norsk forfatterleksikon», III, og C. Nærup i «Folkebladet» aug. 1897.]
Lassen, Julius Severin Vilhelm (1847-), d. retslærd, professor (fag: romerret og dansk obligationsret). Hans Haandbog i obligationsretten» (Kbh. 1892-98) har vundet adskillig udbredelse ogsaa i Norge. L. har bl. a. virket for samarbeide mellem Nordens jurister.
Lassen, Lorentz Fjelderup (1756-1837), d. sjø- officer, var i slaget paa reden 2 april 1801 chef for < Prøvestenen > og forsvarede sig med glimrende tapperhed. I kanonbaadskrigen var L. chef for kystforsvaret ved den norsk-svenske grænse, gik af efter krigen med kontre- admirals karakter.
Lassen, Paul Brodahl (1795-1885), n. prest; stifts- provst og sogneprest i Kristiansand 1841-80. Efter at have trukket sig tilbage fra sit embede udgav han «Beret- ning om stiftsstaden Christianssand, dens fortid og nutid >> (Kr.sand 1883). L. mødte som repræsentant paa stortinget 1839.
Lassen, Peder (1606-81), d. retslærd, tilslut medlem af høiesteret. L. var af dem, der havde med forarbeiderne til Kristian V's Danske lov.
Lassen, Vilhelm Herman (1861-1908), d. poli- tiker. Kand. jur. 1884, 1885-89 redaktør af Aarhus amtstidende>, senere af <Aalborg amtstidende», som han oparbeidede til megen indflydelse. Var fra første færd af tilhænger af Hørup (s. d.) og var som denne udmerket journalist og taler, en utrættelig agitator. Ivrig demokrat. Fra 1901 sad han i folketinget og blev jan. 1905 finans- minister under J. C. Christensen. Hans største politiske bedrift var 1906 forslaget til en ny toldlov, der i alt væsentlig blev gjennemført, dog først efter hans død. Umiddelbart før oplevede han den store bankkrise i Kbh. og Albertiskandalens indledning.
Lasser von Zollheim, Joseph, friherre (1815-79), østerr. politiker, medlem af rigsdagen 1848, 1860 justitsminister, 1861-65 minister for den politiske forvaltning, 1871-78 indenrigsminister under Auersperg.
Lasso, Orlando di, el. Orlandus Lassus (omtr.
1530-94), aarh.s største komponist efter Palestrina, var
af fødsel nederlænder, men førte et meget omflakkende
liv rundt i Italien, Frankrige, England og Bayern, hvor
han døde som hofkapelmester. L., der havde opnaaet
de høieste udmerkelser baade af paven og den franske
konge, regnes for verdens frugtbareste komponist, over
2000 verker, hvoraf endnu en betydelig del nyder stor
anseelse. L., hvis hovedverk var de berømte bodssalmer,
var et universelt musikalsk geni.
Lasso, redskab hvormed man fra hesteryggen indfanger dyr; bestaar af en meget lang rem, hvis ene ende fæstes til sadlen; i den anden er en løkke; ved et behændigt kast slynges løkken om det jagede dyrs hals eller horn. L.s hoved hjemsted er de sydamerikanske stepper, hvor de vilde heste fanges paa denne maade. Ogsaa finnerne benytter 1.
Lasson, Bokken, eg. Caroline (1871-), n. sanger- inde, har navnlig vundet megen popularitet ved sine viser med luth saavel hjemme som paa mange forskjellige steder i udlandet, deriblandt i London, Paris og Berlin. Hun har ogsaa med held optraadt som koncertsangerinde og paa scenen, bl. a. i «Lykkepigen», den norske operette «Taterblod», «Den lille hertug», «Boccaccio> m. v.
Lasson, Bredo Henrik (1838-88), n. departements- embedsmand og musiker, elev af Delle Sedie i Paris, var dirigent for frimurernes sangkor, officerernes sangforening, den vokale musikforening og det af ham stiftede ældre studenterkor «Polyhymnia». Udgav mindre kompositioner.
Lasson, Christian Otto Carl (1830-93), n. jurist. Cand. jur. 1855, overretssagfører 1858, hoiesteretsadvokat 1861, fra 1873 regjeringsadvokat. Ivrig teaterinteresseret var han 1864-90 medlem først af Kra. teaters direktion, senere af dets repræsentantskab. Idéen til opførelsen af et nationalteater i hovedstaden skyldes oprindelig ham; han var 1877 med blandt indbyderne hertil og en aar- række formand i den til sagens fremme nedsatte arbeids- komité. Yndet humoristisk leilighedsdigter spillede han en fremtrædende rolle i Kra. selskabsliv. Blandt hans børn er Per L., Oda Krohg og Alexandra Thaulow, Bokken L. og Soffy, Drachmann's hustru.
Lasson, Peder Carl (1798-1873), n. retslærd, mangeaarigt medlem af høiesteret, hvis justitiarius han var fra 1855 til sin død, en kortere tid tilforordnet statsraad. L.s forfattervirksomhed vedrører væsentlig strafferetten og processen. Som formand i forskjellige kgl. kommissioner har han havt væsentlig del i vigtige lovarbeider (saaledes arveloven) og har bl. a. leveret betænkning Om forandring i straffeproceslovgivningen med eller uden jury> (1856-59).
Lasson, Per (1859-83), n. komponist, søn af ovenn. Chr. O. C. L., tilhører en meget musikalsk slegt. Han var egentlig bestemt for den juridiske bane, men syslede desuden ivrig med musik, for hvilken han havde evner, som utvilsomt vilde have sat særdeles rige frugter, om han ikke var revet bort saa tidlig. Han fik undervisning i harmonilære hos Johan Svendsen. L.s produktion omfatter foruden nogle pianokompositioner (deriblandt den prægtige festmarsch og det populære «Crescendo >>) et bind romancer til tekster af Wergeland, Bjørnson,
