Side:Ignis ardens.pdf/58

Og jeg, som volder denne sarte skræk,
jeg labber ussel, flau og bjønnføtt væk
for mine hæler er fortiden borte —
jeg flygter selv, forbitret fra en flugt
som uten blu bestrider mig min tugt!
— — —
Og gaterne er atter døde, sorte!