Side:Ignis ardens.pdf/32

Om tiden da, den farlige, den saare,
er mange, mange flere ting at si,
men nei! Herodes dage er forbi —
nu lever vi jo heldigvis i vore!
Dog, førend diktet hylder dagens fest,
saa faar den tilgi det, at det berører
et døende miljø, en siste rest
av gamle, underlige byvalører!
De graa kvartalerne, som nu skal rives,
de gamle, raatne rønnerne, som gaar —
i déres skygge kunde kunsten trives
i maleriets ypperligste aar!
Det bringer sindet til at drømme lidt,
at skitne, filosofiske kvarterer,
er ofte de, som dypest inspirerer
en sterk og følsom kunstners kolorit!
Aa, her var fine tonetrin at finde
i alt hvad der var falmet og defekt,
og fattigdommens farver fik en vægt
for hvilken blikkene før da var blinde!
Begjærlig, renslig gjenga penselskriften
hver glidende nyanse i en hud
hvis farver, pinlig levende, bar bud
om sorgen og om sulten og om giften!
Men malte man, vellystig, hvad man saa,