Side:Ignis ardens.pdf/100

Foran gaasemarschen gik
læreren i botanik,
sint og mager, og paa maven
slang cylinderen av blik!
Sommer, sommer, skjøn og svai
alt i slutningen av mai!
Aa, hvor søndenvinden ømmet
sig i lyse lindetrær —
vore guttetanker svømmet
svette over dammen der!
Men vi spredte os — vi pliktet
at bestemme hver vor blomst —
Vé os, den hvis viden sviktet,
fik en frygtelig bekomst!
Møllers mørke ansigt skræmte, —
men hvor godt han passet paa
hændte det jo lei han glemte
no’n ugiddelige smaa
som lot blomstene faa staa
paa sin stængel, ubestemte . . . .

Evig, evig langt fra jul
med smaa røde lys i staken
til dén tiden, man blir gul
av en smørblomst under haken.