Side:Ibsen Samlede Værker IX.djvu/438

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
Ella Rentheim

Når jeg nu snart går bort, så efterlader jeg mig ikke så ganske lidet –

Borkman

Nej, du gør vel ikke det.

Ella Rentheim

Og det er min agt at la' det altsammen gå over på Erhart.

Borkman

Ja, du har jo egentlig ikke nogen nærmere.

Ella Rentheim

(varmt). Nej, jeg har visselig ingen nærmere end ham.

Borkman

Ingen af din egen slægt. Du er den sidste.

Ella Rentheim

(nikker langsomt). Ja, så er det netop. Når jeg dør, – så dør navnet Rentheim også. Og det er mig en så kvælende tanke. Udslettes af tilværelsen – lige til navnet –

Borkman

(farer op). Ah, – jeg ser, hvor du vil hen!

Ella Rentheim

(lidenskabeligt). Lad ikke det få ske! Lad Erhart få bære navnet efter mig!