Side:Ibsen Samlede Værker IX.djvu/428

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
Borkman

Bare din egen hjertesag –

Ella Rentheim

Bare den! Bare den! Det har du ret i.

Borkman

Men du får huske på, at jeg er en mand. Som kvinde var du mig det dyreste i verden. Men når endelig så må være, så kan dog en kvinde erstattes af en anden –

Ella Rentheim

(ser på ham med et smil). Gjorde du den erfaring, da du havde taget Gunhild til hustru?

Borkman

Nej. Men mine opgaver i livet hjalp mig til at bære det også. Alle magtens kilder i dette land vilde jeg gøre mig underdanige. Alt, hvad jord og fjeld og skog og hav rummed af rigdomme – det vilde jeg underlægge mig og skabe herredømme for mig selv og derigennem velvære for de mange, mange tusend andre.

Ella Rentheim

(fortabt i erindringen). Jeg kender det. Så mangen aften, som vi talte om dine formål –

Borkman

Ja, med dig kunde jeg tale, Ella.

Ella Rentheim

Jeg spøgte med dine planer og spurgte, om du vilde vække alle guldets slumrende ånder.