Denne siden er ikke korrekturlest
- Ella Rentheim
(smiler tungt). Endnu ikke, Erhart.
- Erhart
(til fru Borkman). Mor, – jeg be'r dig så vakkert, – lad mig få lov til at gå!
- Fru Borkman
(ser hårdt på ham). Fra din mor? Vil du altså det?
- Erhart
Jeg kommer jo herud igen – kanske imorgen!
- Fru Borkman
(lidenskabelig oprørt). Du vil fra mig! Vil være hos de fremmede mennesker! Hos – hos –; nej, jeg vil ikke tænke det engang!
- Erhart
Der nede er der mange tændte lys. Og unge, glade ansigter. Og der er der musik, mor!
- Fru Borkman
(peger opad mod taget). Der oppe er der også musik, Erhart.
- Erhart
Ja just den musiken der, – den er det, som jager mig ud af huset.
- Ella Rentheim
Under du ikke din far den smule selvforglemmelse?
