Denne siden er korrekturlest
I løn han sukked: du kart så fin,
min kælder var himlen, hvis du var min!
Den trofaste bi gik atter på flugt.
Da hjem han vendte, var karten frugt.
Bien sørged og frugten led;
men det var nu intet at gøre ved.
Tat under tagskægget hang, som en kurv,
et fuglerede; der bode en spurv.
I løn han sukked: du frugt så fin,
mit rede var himlen, hvis du var min.
Og bien sorged og frugten led,
og musen kæmped og spurven stred.
Men alt gik stilt; der fik ingen besked:
den ting var jo intet at gøre ved.
Så trilled frugten fra grenen og sprak.
Og musen faldt død i et halvkvalt ak!
