Side:Ibsen Samlede Værker I.djvu/59

FØRSTE GLADIATOR.
(sagte til den anden).
Hvem er han, denne ubekendte mand,
som vi skal hugge ned?

ANDEN GLADIATOR.
                     Hvad rager os,
hvem manden er? Når Lentulus betaler,
så må han og forsvare, hvad vi gør.

LENTULUS
(kommer hurtig tilbage).
Hold jer beredt; nu kommer han, vi venter!

(Lentulus og gladiatorerne stiller sig på lur mellem buskerne. Straks
efter kommer Catilina gennem skoven og går henimod teltet.)

LENTULUS
(hviskende).
Frem! Stød ham ned; hug ham igennem ryggen!

(alle tre styrter ind på Catilina.)

CATILINA
(drager sit sværd og forsvarer sig).
Ah, uslinger,-- hvad vover I--?

LENTULUS
(til gladiatorerne).
                              Stød ned!

CATILINA
(genkender ham).
Du, Lentulus, vil myrde Catilina?

FØRSTE GLADIATOR.
(forskrækket.)
Ham er det!

ANDEN GLADIATOR.
(viger tilbage).
          Catilina! Ej mod ham
jeg bruger sværdet. Fly!

(begge gladiatorerne flygter.)

LENTULUS.
                       Så fald for mit!

(de kæmper; Catilina slår Lentulus sværdet ud af hånden; Lentulus vil
flygte, men Catilina holder ham fast.)

CATILINA.
Forræder! Morder!

LENTULUS
(bønfaldende).
                Nåde, Catilina!

CATILINA.
Jeg ser dit anslag skrevet på din pande.
Du vilde myrde mig, og selv dig stille
i mine venners spidse. Var det så?

LENTULUS.
Så var det, Catilina!

CATILINA
(ser på ham med dulgt hån).
                    Nu, hvad så?
Ifald dig magten lyster,--lad så være.

LENTULUS.
Forklar,--hvad mener du?

CATILINA.
                       Jeg træder af;
du fører hæren i mit sted--

LENTULUS
(forbauset).
                         Det vil du?

CATILINA.
Jeg vil. Men vær på alting forberedt;
thi vid,--vort forehavende er røbet;
senatet kender alle vore anslag;
dets hær omringer os--

LENTULUS.
                    Hvad siger du?

CATILINA.
Nu vil jeg kalde vore venner sammen.
Kom med, og stil dig frem som deres fører;
jeg takker af.