Side:Ibsen Samlede Værker I.djvu/40

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Man undertrykker os;--men vi vil herske.
Vi lider mangel;--rigdom er vort mål.

MANGE STEMMER.
Ja, magt og rigdom! Vi vil magt og rigdom!

LENTULUS.
Nu vel;--til fører valgte vi en ven,
på hvem, vi mente, trygt vi turde bygge.
Han sveg vor tillid; vender faren ryggen.
Ah, venner,--ej forsagt! Han skal erfare,
vi kan os hjælpe uden ham. Hvad kræves?
Ej andet, end en mand med mod og fasthed,
som går i spidsen--

NOGLE.
                 Nævn os slig en mand!

LENTULUS.
Og hvis jeg nævner ham, og han står frem,--
vil I så kåre ham til eders fører?

NOGLE.
Ja, vi vil kåre ham!

ANDRE.
                   Ja, ja; det vil vi!

STATILIUS.
Så nævn ham, ven!

LENTULUS.
                Hvad om det var mig selv?

GABINIUS.
Dig selv?

COEPARIUS.
        Du, Lentulus--!

FLERE
(tvilende).
                      Du vil os føre?

LENTULUS.
Jeg vil.

CETHEGUS.
       Formår du det? Se, dertil fordres
en Catilinas kraft og vilde mod.

LENTULUS.
Ej fattes modet mig; ej heller kraft.
Kun hånd på værket! Eller vil I træde
tilbage nu, da øjeblikket maner?
Nu eller aldrig! Alting tyder på
et heldigt udfald--

STATILIUS.
                 Godt;--vi følger dig!

FLERE.
Vi følger dig!

GABINIUS.
             Nu ja,--når Catilina
forlader os, er du vel nærmest til
at tage styret efter ham.

LENTULUS.
                        Så hør,
hvad fremgangsmåde jeg har tænkt mig. Først--

(Catilina kommer ilsomt ind.)

CATILINA.
Her er jeg, venner!

ALLE.
                  Catilina!

LENTULUS
(afsides).
                          Han!
Fordømt--

CATILINA.
       Sig frem,--hvad fordrer I af mig?