Side:Ibsen Samlede Værker I.djvu/39

    Bacchus vi hylder!
  Glade vi fylder
  bægret til randen,
  drikker hans pris!
  Saften, den røde,
  liflig lad gløde!
  Alle vi ynder
  vingudens drik!

(Lentulus og Cethegus kommer ind.)

LENTULUS.
Hold op med sang og lystighed!

STATILIUS.
                              Hvad nu?
Er Catilina ej i eders følge?

GABINIUS.
Han var dog villig vel?

COEPARIUS.
                      Hvad har han svaret?
Sig frem; fortæl os alt!

CETHEGUS.
                       Hel anderledes,
end vi os tænkte, lød hans svar.

GABINIUS.
                               Nu da?

LENTULUS.
Han viste fra sig alle vore tilbud;--
om vore anslag vil han intet høre.

STATILIUS.
Er dette sandhed?

COEPARIUS.
                Hvorfor vil han ikke?

LENTULUS.
Han vil ej, kort og godt. Han svigter os;
forlader vennerne,--forlader staden.

STATILIUS.
Forlader, siger du?

CETHEGUS.
                  Han drager bort
i denne nat. Nu,--dadles kan han ej;
hans grund var gyldig--

LENTULUS.
                     Fejghed var hans grund!
I farens time svigter han os troløst.

GABINIUS.
Ah, _det_ er Catilinas venskab!

COEPARIUS.
                              Nej;--
troløs og fejg var aldrig Catilina!

LENTULUS.
Og dog, han drager bort.

STATILIUS.
                       Med ham vort håb.
Hvor findes nu den mand, som kan os lede?

COEPARIUS.
Han findes ej, opgives må vort anslag.

LENTULUS.
End ikke, venner! Hør nu først, hvad jeg
om sagen tænker. Hvad har vi besluttet?
Med væbnet hånd at ville vinde, hvad
en uretfærdig skæbne nægted os.