Side:Ibsen Samlede Værker I.djvu/31

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Du véd, at inden kort tid er vi bragt
til betlerstaven ved vort løse levnet.

CATILINA.
Så stans i tide; det er min beslutning.

LENTULUS.
Hvorledes, Catilina,--du vil ændre
din levevis? Ha-ha; du spøger vel?

CATILINA.
Det er mit alvor,--ved de store guder!

CETHEGUS.
Nu, så er ingen udvej med ham mere.
Kom, Lentulus; vi melde må de andre,
hvad svar han gav os. Vi vil finde dem
i muntert gilde hist hos Bibulus.

CATILINA.
Hos Bibulus? Hvor mangen lystig nat
jeg sværmet har hos Bibulus med eder!
Nu er det ude med mit vilde liv;
før dagen gryr har staden jeg forladt.

LENTULUS.
Hvad siger du?

CETHEGUS.
             Du rejse vil herfra?

CATILINA.
I denne nat, ledsaget af min hustru,
farvel for livet jeg og Roma tager.
I Galliens dale grunder jeg et hjem;--
den mark, jeg rydder, skal ernære mig.

CETHEGUS.
Du vil forlade staden, Catilina?

CATILINA.
Jeg vil; jeg må! Her tynges jeg af skændsel.
Ah, jeg har mod, min fattigdom at bære;
men i hver Romers blik at læse hån
og fræk foragt--! Nej, nej; det er for meget!
I Gallien kan jeg leve dulgt og stille;
der vil jeg glemme, hvad jeg engang var,
vil døve driften til de store formål,
vil som en uklar drøm min fortid mindes.

LENTULUS.
Nu, så lev vel; og lykken følge dig!

CETHEGUS.
Husk os med venlighed, som vi vil huske
dig, Catilina! Nu fortæller vi
til brødrene dit nye sære forsæt.

CATILINA.
Og bring dem så min broderlige hilsen!

(Lentulus og Cethegus går.)

(Aurelia er trådt ind fra siden, men stanser frygtsom ved synet af de
bortgående; når de er ude, nærmer hun sig Catilina.)

AURELIA
(blidt bebrejdende).
Igen de vilde venner i dit hus?
O, Catilina--!

CATILINA.
             Det var sidste gang.
Nu tog jeg afsked med dem. Hvert et bånd,