Side:I cancelliraadens dage.djvu/89

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
Mened

Det tog til at grønnes langs skigarder og husvægger og de steder, dér sneen var gaaet tidlig bort.

Palmstrøm stod i haven paa Gihle og sagede en gren af en apal, som skulde podes. Han gjorde det omhyggelig og net, og hans knoklede, krumme fingre fattede ømt om grenen, for gamlingen havde selv plantet træet, ligesom han havde plantet alle de andre trær og busker rundt om. Det var mer for sin egen fornøielse, eftersom han her fik lov at raade sig, som han vilde, end for den tak og løn, han høstede, at Palmstrøm stelte med dette arbeide, da procuratoren ikke brød sig meget om den slags ting.

Ingen skulde tro, at der boede conditionerede folk paa Gihle, saa lidet var der ændret og pudset, siden procurator Høegh kjøbte gaarden af den bonde, som før eiede den. De graa, umalede hus laa nede i en dalsøk. Lange bakker med sort pløieland, der vintersæden endnu ikke var spiret, stængte udsigten til fjorden. Bagenfor husene kom først haven og en flad myr; saa hævede lien sig med aker og eng og gaarder og skog opover mot aasmarken. Kongsveien løb midt over tunet forbi den tømrede brønd med dens høie, knirkende vippestang.

Vaarsolen stegte gjennem hvide, uldne skyer, og det dampede af myren. Palmstrøm strøg sig over panden,