sortklædt kvinde, som stod paa tunet og saa efter ham med tørre, forgræmmede øine.
Nicolai Lind kom ikke mere til bygden. Men omkring 1850 døde den adlede diplomat og geheimeraad Nicolai von Lind i en af de mindre tyske residensstæder. Han havde holdt ord og staaet moderen bi og understøttet sine brødre, skjønt han aldrig havde ladet dem kalde til sig. Han fik det eftermæle af dem, som kjendte ham bedst, at han var kommet frem i verden ikke ved overordentlige gaver og talenter, men ved jevn dygtighed, som stedse var at forlade sig paa, ved et smidigt og indsmigrende væsen, der røbede fin dannelse og megen smag, og fornemmelig ved et heldigt giftermaal med en holstensk comtesse. Han havde været en hjemløs eventyrer af den ufarligste og behageligste art. Han undgik at træffe landsmænd.
