Side:I cancelliraadens dage.djvu/78

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

kost og indfinde sig paa eksercerpladsen for at reparere gamle munderingen Mon det ikke havde været billigt, at vaaraannen var bleven afgjort, før arbeidet begyndte, eller arbeidet før vaaraannen. Man har altid mærket, at landets fader, vor konge, har villet bespare familiefædre saameget det har kunnet lade sig gjøre. Det er ellers besynderligt, at vedkommende soldater aldrig har været skræddere — —

Fjærpennen sled sig jamrende henad arket. Se, den skulde majoren have for sine spydigheder. Der vilde blive undersøgelser; der vilde blive bryderi — generalen var nøie paa sligt — ja, der skulde blive ubehageligheder for majoren! — Lind tømte mange drammer paa dette og takkede den iltre rabulist af en bonde, Hans Dahlbye, der havde gjort ham opmærksom paa sagen. Hans Dahlbye var saamæn bedre end sit rygte, trods alt det vrøvl han havde voldt Lind personlig — manden havde et aabent blik for almuens tarv.

Da avertissementet var fuldendt, var pastoren meget drukken. Han skulde ingen aftensmad have, havde han svaret kokkepigen, havde derpaa blundet lidt, og saa var hans kone kommet.

Luften i værelset var tung af harsk tobaksrøg og stanken af spiritus, og for Nicolai kjendtes den dobbelt trykkende ved modsætningen til den dugfriske kvæld udenfor. I det lyse tusmørke saa han tydelig faderens forpjuskede, hvide haar og hans gulblege ansigt, som fordreiedes krampagtig under tungens og tankernes kamp mod fuldskaben.

En dyb skamfuldhed lagde sig over ham. Denne drukkenbolt der, denne forfaldne præst, der gik som et