holdt af i sin ungdom at gjøre vidtløftige reiser til fremmede stæder og riger, og en urolig tørst efter viden drev dem ofte til at tilegne sig kundskaber, som rak ud over samtidens vanlige. Naar de fra sine reiser vendte hjem til Alm, førte de med sig mange bøger og samlede med tiden et ganske anseligt bibliotek. Det var imidlertid kun tilgjængelig for faa; men af megen betydning for deres omgivelser var de nye indtryk og anskuelser, som spredtes ved deres mundtlige beretninger og ved samværet med dem. Fra udenverdenens store stormfulde hav ledede de en frisk strøm frem til den stille afstængte oplandsbygd.
I førstningen af det attende aarhundrede naaede Orrerne høiden af sin magt og rigdom. Under den fjerde Fredrik, da landet var udpint af krigens elendighed, og den forarmede statskasse skulde fyldes ved salg af kirker, drog Gregers Henrikssøn Orre til Kjøbenhavn og løste kirken ind paa menighedens vegne og stillede i forskud, hvad der trængtes. Han var da den eneste, som paa de kanter kunde raade over saa store midler. Bagefter blev hans tilgodehavende udlignet paa de enkelte gaarde.
Og i sommeren 1733 vederfaredes der Henrik Gregerssøn Orre den ære, at kong Christian den sjette og dronning Sophie Magdalene overnattede paa Alm med samt deres følge. Der gik frasagn om den pragt, han da udfoldede, og hans barn glemte ikke nogensinde, hvorledes det blev dem tilstedet, mens deres majestæter sad ved taffelet, en for en at passere gjennem salen, bøie og neie sig dybt for dem og føle de kongeliges blik hvile paa sig saa nær ved. Henrik Orre drømte et par aar om at faa sit adelskab anerkjendt og slog stort paa,
