Side:I cancelliraadens dage.djvu/27

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

vasket og skuret baade høit og lavt og hele hestelæs af alskens gammelt skrammel stuvet bort i udhusene. Haven blev opryddet og dens gange sandstrøet under tilsyn af justitsraaden, som erklærede, at han agtede at gjøre de uundgaaelige mangler ved arrangementet mere undskyldelige ved at give høitideligheden et anstrøg af fête champêtre, og paa egen haand beordrede han den mand, som blev sendt enkoms til Christiania for at kjøbe ind vin og mangfoldig andet, til at bringe med tilbage flere dusin coulørte lygter til havens belysning. Især gjorde han sig yderlig umage med en forfalden eremithytte bygget af underlig sammenslyngede trærødder og grene, idet den gamle herre kom med mystiske hentydninger til det overordentlig behagelige ved at have et saadant tilflugtssted i nærheden — den fromme eneboer vilde neppe tage det ilde op, om et eller andet elskende par søgte ly i hans hytte. Han forstod sig paa de ting, gjorde justitsraaden, fra de dage, da han endnu ikke havde levet sig sønder og sammen til et vrag, som hjælpeløst var givet sine halvfjollede griller ivold.

Endelig var forberedelserne færdige, og bearmændene gik rundt over fire bygder for at indbyde alt, hvad der fandtes af officerer, embedsmænd og anseede proprietærer til gjæstebud paa Romstad gaard. Fordum var ofte slige sendebud udgaaede fra Romstad til glæde for unge og gamle, men nu var det længe, længe siden, saa ungdommen neppe fattede, hvad de ældre sigtede til, som undrede sig paa, om Lemmich Juell virkelig formaaede at hævde stillingen, naar han nu agtede at forsvare sin slægts storartede traditioner i retning af gjæstebud.

Men allesammen kom de.