Side:I cancelliraadens dage.djvu/22

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent


«Det var baade her i bygden og i flere bygder med, det,» sagde kallen og drev paa lige flittig med kardingen. «Raaden og fruen hans, de kjører i kareth, de, men jomfruen paa Græfsum hun kjørte til kirke i vogn med seks hester og med ridende tjenerer for og efter. Gaarder eiede hun i alle bygder, og demmersaa hørte hun messen bare en gang om aaret i hvert kirkesogn, og da mødte hele almuen op for at hilse paa hende og se paa stasen.»

«Aakken er det, som har lært dig den ræglen da?» spurgte kokkepigen.

Han lagde karderne væk og stirrede frem for sig. «Aa, bedstefar min fortalte mig, at bedstefar hans brugte sidde i vognen ved siden af jomfruen paa Græfsum den tiden.»

Procuratoren lo, rev af en lang skraa og rakte kallen, som takkede og tog imod. «Du er kry du, men saa hedder du heller ikke for ingenting Otto Valdemarssøn Skaktavl.»


III.


Det varte længe, før den forhenværende dragonløitnant Juell traf den forhenværende Catharina von Zehren. Fra den selskabelighed, som den nye sorenskrivers komme vakte, holdt han sig unda; thi det var aar siden finanserne paa Romstad blev saa slette, at eieren ikke mere saa nogen udvei til at deltage i det selskabelige liv, naar undtages de vanlige smaa drikkelag med majoren og procuratoren og nogle andre gode venner og naboer. Desuden var cancelliraadinden sygelig — hun led af begyndende svindsot, sagde amtsphysicus Müller — og op-