hidsig af sig, og slettes ikke saa net og nøie paa det, som præster og andre conditionerede folk pleiede være. I saa maade lignede han næsten procuratoren paa Gihle — —
Andre dags kvælden derefter var der hængt hvide gardiner paa tværs over vinduerne i alle værelser undtagen i storstuen — der hang de paa langs og var røde med hvide dusker. Mange lys var tændt.
Da kom fru cancelliraadinden kjørende i kareth. Cancelliraaden traadte hende imøde og løftede hende ud af karethen. Han kyssede hende paa begge kinder, og han førte hende ind i huset. Bagefter trinede en mamsel i kort stak med tynde lægger og smaasko.
Madame Nannestad stod i døren i fuld stas med nystrøgen strimmelhue og neiede dybt. Hun saa en høi og bleg, omtrent tredveaars dame, som nikkede naadig med halvlukkede øienlaag og spurgte hende om noget paa dansk, som madamen ikke skjønte. Men cancelliraaden svarede for hende. Fruen nikkede paany uden at række haanden frem til hilsen, og han fulgte hende ovenpaa til hendes værelse. Bagefter trinede mamsellen.
Ti minutter senere kundgjorde denne noget paa dansk oppe fra trappen om, at herskabet intet ønskede til aftens, kun en kop the paa fruens værelse. Madamen forstod endelig, at mamsellen maatte være fruens kammerpige og med tungt hjerte bar hun ud af bordet hele sin forsmaaede opdækning; thi paa den havde hun anvendt stor kunst og flid, ligefra det delikate bedekjød à la Maintenon til mandelpuddingen.
Nyhederne fra skrivergaarden var det, som mest blev talt om i bygden den høst. Under skaaraannen stan-
