Side:I cancelliraadens dage.djvu/182

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

tyristikker i den ene haand og potmaalet i den anden nedigjennem det gabende sorte hul. Jomfruen løftede en svær kobberkjedel op fra peiskanten, kjendte paa den, om den var varm, bøiede sig frem og drog peisvinden ud og hængte kjedlen over ilden.

Hun blev staaende med foden paa peiskanten. «Jeg skulde sige dig fra pastoren, Haaken, at det ikke haster at spænde for før om en time. Han skal til annekset imorgen, det er søndag.»

Aa ja, det havde alt været messefald en gang i julen, gryntede Lars.

«Sidder du oppe endnu, du og da? Du kunde lige godt lægge dig — Wallace, procuratoren og kaptein Bauck bliver her inat, de.»

Lars ænste hende ikke, og i det samme kom Lesbet op af kjælderen. Jomfru Nannestad hægtede kjedlen af igjen og bar den bort til bordet. De hørte hende røre klirrende om i bollen, og emmen af varm punsch oste hen til dem.

«Er det koldt ude, Haaken?» spurgte hun.

Hadde ikke fjorden lagt sig før, saa lagde den sig vel inat, mente han.

«Du kan have brug for lidt varmt i livet da, kan jeg tro.» Hun øste op i en kop til ham.

«Tak, som by.» Han tog skraaen ud og drak, men stansede op og skottede til Lars.

«Drik ud du, værsgod — han Lars skal faa siden,» opfordrede jomfruen. «Du vil vel have en draabe, du ogsaa, Lesbet?»

Stuepigen, som havde slængt sig paa sengen, heldte i sig sin portion i en slurk og sovnede. Mændene slog sig atter ned ved peisen, og jomfruen bar bollen ind.