og det spurgtes, at han paa veien havde været indom hos amtmanden og fogden, men ellers hos ingen.
Men haandværkerne var blevet igjen paa gaarden og rumsterede baade høit og lavt, saa fler end de gamle huskjærringerne undre de sig over, det de tog sig for.
Kontoret blev flyttet borti folkestuebygningen, men i hovedbygningen blev der gildere end gildest. Fra kjøkken til sal blev der pyntet og pudset. Malet blev der overalt, nogensteds grønt og nogensteds blaat. Allerpenest blev der paa storstuen, for den blev tapetseret med gule damaskestapeter. Lyspeisen blev revet, og hele to læs med ovner fra Bærums værk ført tilgaards. Al den bekostning blev gjort for fruens skyld, som skulde være saa fint vant. Hun havde da ogsaa færdes i kongens slot, sagdes det, og de conditionerede smilte til hinanden og rystede paa hovedet derved, men igrunden følte de sig stolte ved at skulle faa den dame iblandt sig.
Først ud paa høsten, da rugen stod gul og skjær, vendte cancelliraaden tilbage, betalte haandværkerne uden at prutte og sendte de fikse bykarer væk til megen sorg for tjenestjenterne.
En svær fragtebaad fra Eidsvold lagde samtidig til ved stranden, og alle seks husmænd blev tilsagt at hjælpe mandskabet med losningen. De bar og de sled, og de kjørte tilgaards, fra solen randt og til den sank, den ene kassen og den ene pakken efter den andre. For det, som ikke var i kasser, var tullet ind med halm og sækkestrie. Paa gaardspladsen stod cancelliraaden i skjorteærmer og kommanderede og pakkede ud, rød i skolten og drivvaad af svedte. Og alt det, som dengang blev bragt for dagens lys, glemte vist ingen af husmændene i sin livsens tid. Der var bøgetræs stoler
