Side:I cancelliraadens dage.djvu/171

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

nødigt at oplyse hende om forskjellen paa en korporal og en officer: «Det er slaas én skal gjøre i krigstid, ved jeg, og med fiender og ikke med venner. Men anbelangendes kommandanter kjender jeg ikke til andre end dem, som sidder paa fæstninger, og her er nok ingen andre murer, saavidt jeg ser, end de der,» og han peger paa fjøsmuren.

Hun trækker paa skuldrene og vender sig fra ham, og han skynder sig at lægge til: «Ellers kommanderer jeg over de soldaterne, som er her paa gaarden.»

Hun smiler spotsk. «Hæren din har husrum paa kjøkkenkammerset, den da. Du kunde alligevel aarke at passe paa, at jenterne vore fik gaa i fred for den, naar du ikke har den større at holde styr paa,» siger hun og gaar langsomt sin vei og ler høit.

«Det skal jeg, fan splintre mig, gjøre, jomfru!» lyder det indædt efter hende.

Med lange, sinte skridt marscherer han ind kjøkkendøren, og om en stund ser hun fra vinduet, at han jager alle tre karene sine ned i stalden til hestene, og endnu idet hun holder paa at lægge sig, hører hun, at han skjænder og dominerer med dem.

*

Omtrent en uge blev de militære der. Tidlig, før folk fik sko paa, red de hver morgen ned paa sandmoen og vendte hjem til aftens. Og hver kvæld gik den unge pige ude paa bakken og talte med krigsmanden i den fine, røde uniform. De var snart blevet gode venner og godt forligte igjen. Han marscherede stø og alvorlig, hun trippede ved siden af og fortroede ham alle sit unge