Side:I cancelliraadens dage.djvu/160

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

«Dette er dog de sælsomste udtalelser, jeg har hørt af en dommer om tilstanden inden hans egen jurisdiction,» bemærkede Lehmann.

«Adskillige gaardbrugere har vistnok ikke tegnet sig for synderligt paa de circulerende subscriptionslister til arméen,» sagde fogden. «Men de har rigeligen understøttet mandskaberne fra sine egne sogne. Jeg har nemlig expederet officerernes takkeskrivelser til dem.»

«Og jeg kan bevidne,» faldt Høegh ind, «at hvor ofte jeg saa har været saavel actor som defensor i sager mod Hans Dahlbye, har jeg sjelden fundet ham slettere end hans modpart og stedse bedre end hans rygte.»

«Man lokkes næsten til at sympathisere med den berømte proprietær, der synes at spille Schillers Karl Moor paa Oplandene,» spottede Lehmann. «Dog kan jeg ikke ganske forsone mig med en viss selvraadig smagløshed i valget af kriminelle forgaaelser og mistanken om visse landsforræderske negotiationer.»

Cancelliraaden bøiede sig ned for at lægge i ovnen. «De er ligesaa belæst som vittig, procurator — De bringer mig i excellent humør, gutten min.»

Det gav et sæt i Lehmann; men han bed sig i læben og taug, da Jespersen nikkede advarende.

«Skal vi ikke begive os til ro?» spurgte Høegh mæglende.

Weydahl satte sig paany tilrette: «Nei, bi lidt! Jeg vil meddele den unge hr. Lehmann nogle nyttige vink til tak for hans aandrighed. Han kan behøve dem, om han senere skulde benaades med et velaflagt embede heroppe; thi man vil huske ham den strid, som yppedes ikvæld; den vil ikke kunne udjevnes. Ifald vi, foged, havde været nye i distriktet, vilde det vanskelig blive