Side:I cancelliraadens dage.djvu/15

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent


Cancelliraaden hængte kavaien og hatten fra sig og gik ind i stuen. Der stod kun et stort slagbord og nogle træstoler, ellers var der tomt. Han satte sig træt ned og ventede.

Ude paa gaarden hørte han et par søvndrukne tjenestekarer snakke med kusken og haandværkerne og staa dem bi med at spænde hestene fra og leie dem til stalden. Lidt senere bar de trampende hans reisekufferter ind i gangen. Saa lød haandværkernes stemmer fra kjøkkenet, de var alt i prat med jenterne.

Om en stund neiede madamen sig ind igjen med et blafrende talglys i hver haand og en hvid dug over armen. En ti-tolv aars lyshaaret pige trippede efter og bar et bræt med tallerken og glas. Forsigtig hviskende listede de sig frem og tilbage mellem kjøkkenet og stuen og dækkede bordet, mens de skottede ærbødig hen paa den fremmede, der sad og saa ud, som han sov.

Det var en sværlemmet, skulderbred skikkelse i mørk frakke, knappet helt op til halsen med perlemorsknapper. De kraftige hænder hvilte paa hans knær; en ring med stene glitrede paa den høire.

Som han sad der foroverbøiet med hagen sunken ned paa brystet, syntes ansigtet uhyggelig graablegt i tveskjæret fra den lyse nat udenfor og de blafrende praaser paa bordet. Kindbenene stod stærkt ud; munden var stor med fyldige læber, næsen bred og fremspringende, øienbrynene meget buskede og panden høi og hvælvet. Det mørkeblonde haar var graasprængt ved tindingerne. Ansigtets magerhed passede ikke til de stort skaarne træk. Han kunde være henimod de femti, men kunde ogsaa være ældet før tiden.

Madame Nannestad vaagede sig frygtsomt til at