„Har De oprettet testamente, sir Henry?“
„Nei, hr. Holmes, det har jeg ikke. Det har jeg ikke havt tid til, for jeg fik først igaar vite, hvordan sakerne staar. Men under alle omstændigheder burde pengene følge eiendommen og titelen. Det var min stakkels onkels ønske. Hvordan kan eieren opretholde Baskervillernes traditioner, hvis han ikke har penge nok til at holde eiendommen i ordentlig stand. Hus, jord og penge maa følges ad.“
„Aldeles enig,“ sa Sherlock Holmes. „Og hvad Deres anden bestemmelse angaar, sir Henry, er jeg ogsaa aldeles enig med Dem i, at det er klokt at reise ned til Devonshire uten videre opsættelse. Der er kun en bemerkning, jeg har at gjøre, og det er, at De ikke maa reise derned alene.“
„Doktor Mortimer blir med.“
„Men doktor Mortimer maa jo passe sin praksis. Hans hjem er jo flere kilometer fjernet fra Deres. Hvor gjerne han end vil, kan han ikke hjælpe Dem. Nei, sir Henry, De maa ta med Dem en paalidelig mand, som De altid maa ha ved Deres side.“
„Kunde De selv blive med, hr. Holmes?“
„Dersom det kommer til en krise, vil jeg forsøke at indfinde mig personlig; men De kan nok forstaa, at saa optat som jeg er med alle de henvendelser, jeg mottar fra saa mange kanter, er det umulig for mig at blive borte fra London for en ubestemt tid. For øieblikket er et av Englands mest agtede navne blit besudlet av en bakvasker, og jeg er den eneste, som kan stanse en skjæbnesvanger skan-
