telegrafer tibake: Sir Henry Baskerville, Northumberland Hotel.“
Nu tænker jeg, vi inden aften vil ha besked, om Barrymore er paa sin post i Devonshire eller ikke.“
„De har ret,“ sa sir Henry. „Men doktor Mortimer, hvem er denne Barrymore?“
„Han er søn av den gamle opsynsmand, som er død. De har havt opsyn med Baskerville herregaard gjennem fire slegtled nu. Saavidt jeg vet, er han og hans hustru saa hæderlig et egtepar som noget i landet.“
„Det er klart,“ sa sir Henry, „at disse mennesker har et udmerket hjem og ingenting at bestille, saalænge der ikke er nogen av familien tilstede.“
„Ja, det er sandt.“
„Fik Barrymore noget ved sir Charles testamente?“ spurte Holmes.
„Han og hans hustru fik ni tusen kroner hver.“
„Saa! Visste de, at de vilde faa de penge?“
„Ja, sir Charles talte gjerne om sit testamente.“
„Det er meget interessant.“
„Jeg haaber,“ sa doktor Mortimer, „at De ikke ser med mistænkelige øine paa alle, som har faat noget ved testamentet. Jeg fik ogsaa en atten tusen kroner.“
„Nei virkelig! Fik nogen anden ogsaa noget?“
„Der var testamentert mange mindre summer til forskjellige personer og velgjørende formaal. Resten av formuen tilfaldt sir Henry Baskerville.“
„Hvor stort beløp kunde det være?“
