skal de nok faa føle, at jeg ikke er den rette mand at drive abespil med. Finder ikke den opvarterknegt min forsvundne støvle, skal her blive hus. Jeg kan godt taale en spøk, hvem den saa kommer fra, hr. Holmes, men denne gang er de gaat adskillig over streken.“
„Holder De endnu paa at lete efter Deres støvle?“
„Ja, hr. Holmes, og jeg tænker, at jeg skal finde den.“
„Naturligvis. De sa, det var en ny, brun støvle?“
„Ja, den var brun. Og nu er det en sort en.“
„Hvad! De mener da vel ikke — — —“
„Jo. jeg mener netop det. — — — Jeg havde bare tre par — — — de nye brune, de gamle sorte og de patentlæders, som jeg nu har paa. Inat tok de en av mine brune, og idag har de draget avsted med en av de sorte. Nu har De fundet den? Snak ut mand, og staa ikke der og glo!“
En forvirret tysk tjener var kommet til.
„Nei min herre! Jeg har lett over hele hotellet, men ingen kan sige, hvor den er blit av.“
„Enten bringer De mig støvlen tilbake før aften, eller jeg gaar like til forretningsføreren og siger ham, at jeg flytter fra dette hotel paa staaende flekken.“
„Den skal blive fundet, min herre. Jeg lover, at den skal blive fundet, vil De bare ha en smule taalmodighed.“
„Det var den sidste ting, jeg vilde miste i denne
