og blek av harme trak sig ut fra vognstrømmen. „Skulde man set slikt uheld og saadant elendig arrangement! Watson, Watson, hvis De er en ærlig mand, maa De ogsaa berette dette som en motsætning til mine held.“
„Hvem var den mand?“
„Det har jeg ikke den mindste idé om.“
„En spion?“
„Efter hvad vi har hørt, er det jo klart, at sir Henry er blit meget omhyggelig iagttat av en eller anden, siden han kom hertil. Hvorledes kunde det ellers blit saa hurtig kjendt, at han var tat ind paa Northumberland hotel! Naar man har fulgt efter ham første dag, gik jeg ut fra, at det ogsaa vilde blive gjort den anden. De la merke til, at jeg var borte ved vinduet to gange, medens doktor Mortimer berettet sin historie?“
„Ja, jeg saa det.“
„Jeg saa efter, om jeg ikke kunde opdage nogen paa lur i gaten, men der fandtes ingen. Det er sikkert en flink mand, vi er ute for. Jeg har stadig følelsen av at staa overfor en fast vilje. Endnu kan jeg dog ikke avgjøre, om det er en velvillig eller fiendtlig magt, som vi har at gjøre med. Da vore venner gik, fulgte jeg øieblikkelig efter dem i haab om at kunne opdage deres usynlige ledsager. Men han var saa listig, at han ikke gik tilfots, men havde forstukket sig i en vogn, hvori han kunde sitte paa lur og følge efter dem, uten at nogen la merke til ham. Hans fremgangsmaate havde ogsaa den fordel, at hvis de tok vogn,
