naadde baronetten og gav ham det første varsko om faren.
Det var av stor betydning for Stapleton at faa fat paa et eller andet sir Henry tilhørende klædesplag for i tilfælde av, at han blev nødt til at bruke hunden, at kunne sætte denne paa spor. Med sin sedvanlige raskhed og dristighed gav han sig straks i kast med at naa dette maal, og der kan ikke være tvil om, at hotellets skopudser eller stuepike fik rikelig betaling for at hjælpe ham. Den første støvle, han fik fat paa, var imidlertid tilfeldigvis ny og derfor ubrukbar for hans formaal. Han leverte den derfor tilbake og fik en anden — en meget oplysende omstændighed, da det overbeviste mig om, at vi havde at gjøre med en virkelig hund, idet ingen anden forutsætning kunde forklare, at Stapleton var saa ivrig for at faa fat paa en gammel støvle og ikke brydde sig om den nye. Jo mere besynderlig og usedvanlig et tilfælde er, desto omhyggeligere fortjener det at undersøkes, og netop det, der synes at gjøre en sak mere indviklet, kan lettelig, naar det overveies tilbørlig og behandles videnskabelig, bidrage til at opklare den.
Næste morgen mottok vi visit av vore venner, medens Stapleton fulgte efter i en vogn og holdt øie med dem. At han visste, hvor vi bodde og kjendte mig av utseende, likesom ogsaa hans forhold i det hele tat, gjør mig tilbøielig til at tro, at hans forbrydervirksomhed ingenlunde har været indskrænket til Baskerville-affæren alene.
Det er værd at lægge merke til, at vest-
