har faat saa overordentlig stor interesse for os. Manden havde tydeligvis anstillet undersøkelser og fundet ut, at der kun stod to liv mellem ham og et værdifuldt gods. Da han kom til Devonshire, antar jeg, at hans planer endnu var meget uklare, men at han like fra først av pønset paa ondt, er aabenbart av den omstændighed, at han utgav sin hustru for sin søster. Planen om at benytte hende som lokkemat var sikkert allerede fattet, skjønt han kanske ikke har været paa det rene med, hvorledes intrigens enkeltheder skulde lægges tilrette.
Det var hans faste beslutning at blive eier av godset, og han var parat til at bruke hvilketsomhelst middel og løpe hvilkensomhelst risiko for at naa dette maal. Det første, han gjorde, var at bosætte sig saa nær sine fædres hjem som mulig, og det andet var at indlede en venskabsforbindelse med sir Charles Baskerville og med naboerne.
Sir Charles fortalte ham selv om familiens hund og banet saaledes veien for sin egen død. Stapleton, som jeg vil vedblive at kalde ham, visste, at den gamle mand led av hjertefeil, og at en pludselig og heftig sindsbevægelse kunde dræpe ham. Det havde han hørt av doktor Mortimer. Han havde ogsaa hørt, at sir Charles var overtroisk og havde tat det uhyggelige gamle sagn meget alvorlig. Hans kløktige hode utfandt straks en maate, hvorpaa sir Charles kunde tages av dage, saaledes at det neppe vilde være mulig at overføre den virkelige morder hans skyld.
Efter at ha undfanget sin tanke skred han til
