vikling saa nøie, som jeg formaar, og er der noget, jeg glemmer, saa faar De spørge.
Mine undersøkelser viser utvilsomt, at familieportrættet ikke har løiet, og at denne fyr virkelig var en Baskerville. Han var en søn av den Rodger Baskerville, sir Charles' yngre bror, som med et ødelagt rygte flygtet til Sydamerika, hvor det het, at han døde ugift. Han blev dog virkelig gift og havde et barn, denne fyr nemlig, hvis virkelige navn var det samme som farens. Sønnen blev gift med Beryl Garcia, en av Costa Ricas skjønheder, og efter at ha tilvendt sig en betydelig sum av offentlige midler forandret han sit navn til Vandeleur og flygtet til England, hvor han oprettet en skole i den østlige del av Yorkshire.
Hans grund til at forsøke netop denne virksomhedsgren var, at han paa hjemreisen havde stiftet bekjendtskab med en tæringssyk lærer, hvis dygtighed han utnyttet, saa foretagendet havde held med sig. Fraser, læreren, døde imidlertid, og skolen, som havde begyndt saa godt, sank dypere og dypere. Egteparret Vandeleur fandt det hensigtsmæssig at forandre sit navn til Stapleton, og han bragte resterne av sin formue, sine fremtidsplaner og sin tilbøielighed for studiet av insekter med sig til Sydengland. Jeg har i British Museum erfaret, at han var en anerkjendt autoritet som entomolog, og at navnet Vandeleur for bestandig er knyttet til en viss art møl, som han under sit ophold i Yorkshire var den første til at beskrive.
Vi kommer nu til det avsnit av hans liv, der
