Hopp til innhold

Side:Hunden fra Baskerville 1911.pdf/234

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

imidlertid rystet hans nerver, og inden det blev morgen, laa han i sterk feber, men blev omhyggelig pleiet av doktor Mortimer. Disse to mænd maatte jorden rundt, før sir Henry igjen blev den friske, kjække mand, han var, da han blev herre paa det ulyksalige gods.

Og nu kommer jeg hurtig til avslutningen av denne sælsomme historie, hvori jeg har søkt at bringe læseren til at dele den dunkle frygt og de ubestemte anelser, der saalænge formørket vort liv og endte paa en saa tragisk maate.

Morgenen efter at hunden var dræpt, havde taaken lettet, og vi blev av fru Stapleton ført til det sted, hvorfra en fotsti gik over myren. Vi forstod, hvor rædselsfuldt denne kvindes liv havde været, da vi saa, med hvilken iver og glæde hun satte os paa spor efter sin mand.

Hun blev staaende paa en liten halvø av fast torvjord, der strakte sig ut i den store sump. Utover fra spidsen av denne halvø viste smaa nedrammede pæle, hvor stien i krumninger slynget sig fra den ene sivtue til den anden mellem vandhuller med grønske paa og hængemyr. Ildelugtende siv og vaate, slimete vandplanter utsendte en duft av forfald og undergang, og en tung, sygdomsvækkende dunst, og naar vi traadte feil, sank vi til langt op paa laaret ned i det sorte, bløte dynd, som i flere meters avstand bølget rundt vore føtter. Det tok fat i vore hæle, medens vi gik, og naar