„De har reddet mit liv.“
„Efter først at ha sat det i fare. Orker De at reise Dem op?“
„Gi mig en mundfuld kognak til, saa skal jeg greie mig. Saa! Vil De nu hjælpe mig til at komme paa benene? Hvad agter De nu at gjøre?“
„Vi lar Dem blive her. De er ikke istand til at være med paa videre eventyr inat. Hvis De vil vente, saa skal en eller anden av os følge Dem hjem.“
Han forsøkte at komme paa benene, men han var fremdeles spøkelsesagtig blek og skalv over hele kroppen. Vi støttet ham og hjalp ham hen til en sten, hvor han satte sig og gjemte ansigtet i hænderne.
„Vi maa nu gaa fra Dem,“ sa Holmes. „Vi maa gjøre resten av vort arbeide, og hvert øieblik er vigtig. Vi har greie paa saken, nu gjælder det bare at faa fat paa manden.“
„Der er tusen utsigter mot en for, at vi ikke finder ham derborte i huset,“ fortsatte han, da vi hurtig gik tilbake nedover stien. „Skuddene maa ha varslet ham om, at spillet er ute.“
„Vi var jo langt borte, og taaken kan ha dæmpet lyden.“
„Han har fulgt efter hunden for at kunne kalde den tilbake, — det kan De være sikker paa. Nei, nei, han er væk nu! Men vi vil undersøke huset og faa visshed.“
Gatedøren stod aapen, og vi stormet ind og løp fra værelse til værelse til stor forbauselse for den
