kan vi ikke anvende tiden bedre end at gaa til Deres veninde fru Laura Lyons.“
Hans slagplan begyndte at blive forstaaelig. Han vilde benytte sir Henry til at faa Stapleton til at tro, at vi virkelig var reist, medens vi vilde vende tilbake, naar det var sandsynlig, at vi vilde trænges. Naar sir Henry omtalte telegrammet fra London hos Stapletons, maatte deres sidste mistanke fjernes. Jeg syntes derfor allerede at kunne se, hvorledes garnet blev trukket tættere rundt den farlige fisk.
Fru Laura Lyons var paa sit kontor. Sherlock Holmes aapnet samtalen med en oprigtighed og likefremhed, som syntes at overrumple hende fuldstændig.
„Jeg holder paa med en undersøkelse av de nærmere omstændigheder ved sir Charles Baskervilles død,“ sa han. „Min ven, doktor Watson, har fortalt mig, hvad De har meddelt ham om den sak, og hvad De har holdt tilbake.“
„Hvad jeg har holdt tilbake?“ spurte hun mistroisk.
„De har tilstaat, at De bad sir Charles Baskerville møte Dem ved porten klokken ti om aftenen. Vi vet. at han døde der ved det nævnte klokkeslet. De har lagt skjul paa, hvilken forbindelse der er mellem disse begivenheder.“
„Der er ikke nogen forbindelse.“
„Da maa det virkelig være et merkelig sammentræf! Men jeg tænker, vi allikevel skal paavise en forbindelse. Jeg vil være fuldstændig op-
