Han vendte sig om og brast i latter. Jeg har ikke ofte hørt ham le, men det har bestandig varslet ilde for nogen.
Jeg var tidlig oppe næste morgen, men Holmes havde staat op endda tidligere; medens jeg klædte mig paa, saa jeg ham komme spaserende opover veien.
„Ja, vi faar nok vor dag fuldt besat idag,“ bemerket han og gned sine hænder i glæde over, at der endelig kunde handles. „Alle garn er nu paa sin plads, og vi har begyndt at drage dem ind. Før dagen er tilende, vil det vise sig, om vi har faat vor svære, spidskjævete gjedde i garnet, eller om det er lykkedes den at slippe gjennem maskerne.“
„Har De alt været ute paa moen?“
„Jeg har sendt en rapport fra Grimpen til Princetown om Seldens død. Jeg haaber, at jeg kan love, at ingen av jer skal blive uleiliget i den anledning. Jeg har ogsaa sat mig i forbindelse med min trofaste Cartwright, som sikkerlig vilde have git sig til at sture utenfor min hytte som en hund ved sin herres grav, hvis jeg ikke havde underrettet ham om, at jeg var i god behold.“
„Hvad skal det næste skridt blive?“
„Vi maa tale med sir Henry. Der er han jo.“
„God morgen, Holmes,“ sa sir Henry. „De minder mig om en general, som planlægger et slag sammen med sin stabschef.“
„Ja, det er netop, hvad jeg gjør. Watson utbad sig nærmere ordre.“
