„Kan hænde en svak mindelse, men vent et øieblik!“
Han stod op paa en stol, holdt lyset op i sin venstre haand og la den høire i en bue over den svære hat og lokkerne.
„Gud i himmelen!“ utbrøt jeg i største forfærdelse.
Stapletons ansigt traadte frem av rammen.
„Saa, De ogsaa kan se det nu. Mine øine er opøvet i at undersøke ansigter, og jeg fæster mig ikke ved deres ydre utstyr. Det er den første betingelse for at være en opdager, at en maa kunne gjennemskue forklædningen.“
„Men dette er jo rent merkværdig. Det er jo hans portræt.“
„Ja, det er et interessant eksempel paa en atavisme, som synes at være baade legemlig og aandelig. Et studium av familieportrætter er tilstrækkelig til at omvende en til læren om reinkarnationen[1]. Stapleton er en Baskerville, det er klart.“
„Med planer om at optræde som arving?“
„Netop denne hændelse med maleriet her har forsynet os med et av de led i beviskjeden, vi allermest savnet. Nu har vi ham, Watson, nu har vi ham, og jeg tør sverge paa, at han skal sprælle i vort garn likesaa hjælpeløs som en av hans egne sommerfugle inden imorgen aften. En naal, en kork og et kort, og vi indlemmer ham i samlingen i Baker Street!“
- ↑ Gjenlegemliggjørelse.
