paa, at sir Henry ikke fik leilighed til at lægge sin forelskelse for dagen; det saa De jo selv. Jeg gjentar, at denne dame er hans hustru og ikke hans søster.“
„Men hvorfor har han da grepet til dette utspekulerte bedrag?“
„Fordi han indsaa, at hun vilde kunne blive ham til langt mere nytte som fri kvinde.“
Al min instinktmæssige mistanke, som jeg hittil ikke havde uttalt, samlet sig nu om naturforskeren. I denne følelsesløse, bleke mand med straahatten og sommerfuglenettet begyndte jeg at se noget forfærdelig, et væsen med en uendelig taalmodighed og utholdenhed, med et smilende ansigt og en morders hjerte.
„Det er altsaa ham, som er vor fiende? Det var ham, som fulgte efter os i London?“
„Saa tyder jeg gaaten.“
„Og advarslen — den maa altsaa være kommet fra hende!“
„Netop.“
Gjennem det mørke, jeg saa længe havde befundet mig i, begyndte jeg nu halvt at se, halvt at ane en nederdrægtighed uten like.
„Men er De sikker herpaa, Holmes? Hvordan kan De vite, at hun er hans kone?“
„Fordi han selv forglemte sig saa meget, dengang De først traf ham, at han meddelte Dem en del sandfærdige oplysninger om sit liv. Jeg er sikker paa, at han har angret det sterkt mange gange siden. Han var engang skolebestyrer i det
