lover, at der skal ikke gaa en dag til, før jeg har gjort alt, som staar i menneskelig magt, for at trænge tilbunds i denne hemmelighed.
Ellevte kapitel.
Manden paa klippekammen.
Det utdrag af min dagbog, som dannet indholdet av foregaaende kapitel, har bragt min fortælling frem til den 18de oktober, et tidspunkt, da disse merkelige begivenheder begyndte at utvikle sig meget raskt mot deres forfærdelige avslutning. De nærmeste dages hændelser er uutslettelig præget i min erindring, og jeg kan fortælle dem uten at ty til de optegnelser, jeg samtidig gjorde.
Jeg begynder med dagen efter, at jeg havde konstatert to kjendsgjerninger, som var av stor vigtighed — den ene, at fru Laura Lyons fra Coombe Tracey havde skrevet til sir Charles Baskerville og sat ham stævne netop paa det sted og til den tid, da han fandt sin død — den anden, at manden, som laa paa lur ute paa moen, holdt til i de gamle stenhytter derute.
Da, jeg havde slaat fast disse to kjendsgjerninger, følte jeg med mig selv, at enten maatte min fornuft eller mit mod svigte mig, hvis jeg nu ikke skulde kunne bringe mere lys i saken.
Jeg havde ingen anledning til at fortælle sir
