var bare for at undersøke min hjerneskalle, at De gjorde mig den ære at indfinde Dem her igaaraftes og nu igjen idag?“
„Nei slet ikke; skjønt det glæder mig, at jeg fik leilighed til det ogsaa. Jeg kom til Dem, hr. Holmes, fordi jeg vet med mig selv, at jeg er et upraktisk menneske, og fordi jeg staar overfor en overordentlig alvorlig og usedvanlig sak. Og da jeg vet, at De er den næstbedste specialist i Europa —“
„Saa! Maa jeg spørge, hvem har æren av at være den bedste?“ spurte Holmes litt støtt.
„For en mand med strengt videnskabelig opfatning virker monsieur Bertillons fremgangsmaate høist tiltalende.“
„Vilde det da ikke være bedre for Dem at raadspørge ham?“
„Jeg sa: for den strengt videnskabelige opfatning. Men at De er enestaaende som praktisk utøver, det er almindelig erkjendt. Jeg haaber, hr. Holmes, at jeg ikke har været saa uagtsom, at — “
„Bare en smule,“ sa Holmes. „Jeg tænker, doktor Mortimer, at De gjør bedst i uten mere vidtløftighed at være saa venlig nøiagtig at forklare mig, hvorledes det hænger sammen med den sak, De søker min bistand i?“
