ogsaa kunne kaste noget mere lys herover. Bedst av alt vilde det dog være, om De selv kunde komme herned.
Tiende kapitel.
Utdrag av doktor Watsons dagbog.
Hittil har jeg kunnet gjengi vore oplevelser efter de indberetninger, som jeg i den første tid sendte Sherlock Holmes.
Men nu er jeg kommet til et punkt i min fortælling, hvor jeg maa opgi denne fremgangsmaate og atter stole mere paa min hukommelse. Heldigvis vil dog den dagbog, som jeg dengang førte, yde mig nogen støtte.
Et par utdrag av den vil nu føre mig frem til en række optrin, som i sine mindste enkeltheder staar uutslettelig fæstet i min erindring. Jeg fortsætter nu fra morgenen efter vor uheldige jagt paa den rømte fange og vore merkelige oplevelser paa moen.
16de oktober: En uhyggelig, taakefuld dag med silregn. Huset er indhyllet i bølgende taakemasser, som av og til letter og viser moens golde omrids med tynde sølvaarer nedover høidedragenes sider og de fjerne stenblokke blinkende, naar lyset
