urørlig. Jeg gled ned gjennem gangen saa lydløst, som jeg kunde, og kikket ind gjennem dørsprækken.
Barrymore stod lænet mot karmen med lyset op mot vinduet. Hans profil var halvt vendt mot mig, og hans ansigt syntes stivt av spænding, medens han stirret ut i mørket over moen.
Nogen minutter stod han saaledes og stirret ivrig. Derpaa drog han et tungt suk og slukket med en utaalmodig bevægelse lyset, jeg skyndte mig øieblikkelig tilbake til mit værelse, og kort efter hørte jeg de samme listende skridt endnu en gang utenfor. Længe efter, da jeg var faldt i en let søvn, hørte jeg en nøkle dreies rundt i en laas etsteds, men jeg kunde ikke avgjøre, hvorfra lyden kom.
Hvad dette betyder, forstaar jeg ikke, men der foregaar noget hemmelighedsfuldt i dette uhyggelige hus, som vi vel før eller senere kommer tilbunds i. Jeg vil ikke plage Dem med noget forsøk paa forklaring, for De bad mig jo udelukkende fortælle Dem kjendsgjerninger. Jeg har havt en lang samtale med sir Henry i formiddag, og vi har nu sammen opgjort vor slagplan paa grundlag av mine iagttagelser fra inat. Jeg vil ikke sige noget mere nu, men min næste indberetning vil forhaabentlig blive interessant at læse.
