har et udmerket teleskop, hvormed han ligger hele dagen oppe paa taket av sit eget hus og speider utover moen i haab om at faa et glimt av den rømte fange.
Dersom han blot vilde indskrænke sin energi hertil, vilde alt være godt og vel; men der gaar rygter om, at han vil anlæge sak mot doktor Mortimer for at ha aapnet en grav uten de nærmeste paarørendes samtykke, da han gravet op den forhistoriske hjerneskalle fra gravhaugen i Long Down.
Vort liv blir, takket være ham, ikke ensformig. Han forsyner det med den lille komiske tilsætning, som det saa høilig trænger.
Jeg har nu redegjort for alt hittil vedkommende den rømte fange, Stapletons, doktor Mortimer og Frankland fra Lafter herregaard. Jeg vil nu slutte med det vigtigste og fortælle Dem mere om Barrymores og særlig om den overraskende vending sidste nat.
Først og fremst har vi imidlertid det prøvetelegram, som De sendte fra London for at forvisse Dem om, at Barrymore virkelig befandt sig her. Jeg har allerede forklaret Dem, at postaapnerens forklaring viser, at prøven var uten betydning; vi har ikke faat noget bevis hverken for det ene eller det andet. Jeg fortalte sir Henry, hvorledes saken forholdt sig, og han lot straks paa sin vanlige likefremme maate Barrymore kalde ind og spurte ham, om han havde mottat telegrammet selv.
Barrymore bekræftet dette.
