Side:Hugo Bug Jargal En dødsdømts.pdf/199

Men vet du hvem jeg råka på?
 lir lon fa, malurette.
En kamerat fra gata, gett,
 li lon fa, maluré.

En kamerat fra gata, gett.
   Maluré.
„Gå sta og si til jenta mi,
 lir lon fa, malurette,
at jeg er hekta nå!”
 lir lon fa, maluré.
Men jenta hu blei gælen,
 lir lon fa, malurette,
og sa: „Å har du finni på?”
 lir lon fa, maluré.

Hu sa: å har du finni på?
   maluré.
„Jeg tok 'n med en kniv,
 lir lon fa, malurette,
og penga hass dem kvarta jeg,
 lir lon fa, maluré,
ja peng og klokka tok jeg an,
 lir lon fa malurette,
av skoa pelte jeg litt sølv,
 lir lon fa, maluré.

Av skoa pelte jeg litt sølv,
   maluré.
Og jenta dro til kongen sjel,
 lir lon fa, malurette,
og bar sig fælt og ba så pent,
 lire lon fa, maluré.
Et papper trakk a åsså frem,
 lir lon fa, malurette,
for atte få mig fri,
 lir lon fa, maluré.

For atte få mig fri,
   maluré.
Å, om jeg slepper fri,
  lir lon fa, malurette,
så ska' jeg pynt 'a op,
 lir lon fa, maluré,
på hue skal 'a sløife få,
og fine, snørte sko,
 li lon fa, maluré.