Elselil brød sig ikke om alle de undrende Blikke, som kastedes efter hende, da hun gik hen ug satte sig ved Siden at den, hun havde kjær. Hun tænkte bare, at i de siste Øieblikke, Sir Archie endnu havde sin Frihed, vilde hun være sammen med ham.
Da Sir Archie saa Elselil komme og tage Plads ved Siden af ham, reiste han sig og gik med hende til et Bord, som stod langt nede i Salen halvt bortgjemt bag en Pillar. Hun kunde forstaa, at han ikke syntes om, at hun var kommet til ham paa et Værtshus, hvor det ikke var god Skik for unge Jomfruer at færdes.
— Jeg har ikke meget at sige Eder, Sir Archie, sagde Elselil, men jeg maatte lade Eder vide, at det ikke er muligt for mig at følge Eder over til Eders Land.
Da Sir Archie hørte dette, blev han forfærdet, ti han frygtede for, at hvis han mistede Elselil, vilde de onde Tanker atter faa Magten over ham.
— Hvorfor vil du ikke følge mig, Elselil, sagde Sir Archie.
Elselil sad bleg som Døden, hendes Tanker var saa forvirrede, at hun neppe vidste, hvad hun svarede ham.
— Det er ikke saa godt at følge en Landsknegt, sagde hun, ingen ved, om en saadan en holder Tro og Love.
Inden Sir Archie kunde svare, kom en Sjømand ned i Kjældersalen.
Han gik frem til Sir Archie og sagde til ham, at han var udsendt af Skipperen paa den store Galeas, som laa indefrossen bag Kløverøen. Nu bad Skipperen, at Sir Archie og alle hans Mænd skulde gjøre sig rede og gaa om bord denne Kveld. Stormen var atter begyndt. Havet begyndte at renses for Is langt ude i Vest. Det var muligt, at Veien til Skotland laa aaben, før det blev Dag.
— Hører du, hvad han siger? sagde Sir Archie til Elselil. Vil du følge mig?
— Nei, sagde Elselil, jeg vil ikke følge Eder.
Men i sit Hjerte blev hun meget glad, ti hun tænkte: Nu kan det hænde det lager sig saa at han reiser herfra, før Vagten faar Tid til at komme og gribe ham.
Sir Archie reiste sig og gik bort til Sir Filip og Sir Reginald og meddelte dem Budskabet.
— Gaa I foran mig hjem til vort Herberge, sagde han, og gjør alt istand! Jeg maa endnu tale et Par Ord med Elselil.
Da Elselil saa, at Sir Archie kom tilbage til hende, slog hun ud med Hænderne mod ham.
— Hvorfor kommer I tilbage, Sir Archie? sagde hun. Hvorfor skynder I Eder ikke til Havet saa hurtig, som Eders Fødder kan bære Eder?
Ti hun havde saa stor Kjærlighed til Sir Archie. Hun havde vel forraadt ham for sin kjære Fostersøsters Skyld, men hun ønskede intet hellere, end at han maatte undkomme.
— Nei, jeg vil først endnu en Gang bede dig, at du maa følge mig, sagde Sir Archie.
— Det ved I dog, Sir Archie, at jeg ikke kan følge Eder, sagde Elselil.
— Hvorfor kan du ikke? sagde Sir Archie. Du er en forladt og fattig Pige, ingen spørger efter, hvad der bliver af dig. Men følger du mig, skal jeg gjøre dig til en mægtig Frue. Jeg er en fornem Mand i mit eget Land. Du skal faa gaa klædt i Silke og Guld, og du skal faa træde Dansen ved Kongens Hof.
Elselil skalv af Angst over, at han drøiede saa længe hos hende, medens Veien endnu laa ham aaben til Flugt. Hun havde neppe Ro nok til at svare ham:
— Reis nu bort, Sir Archie! I skal ikke drøie længere for at bede mig.
— Jeg vil sige dig noget, Elselil, sagde Sir Archie og talte til hende med stadig blødere Stemme. Da jeg først saa dig, tænkte jeg
