get af tunge Tanker. De har aldrig levnet mig Ro, og jeg trodde, jeg var paa Veie til at miste min Forstand. Men i Kveld er det blevet bedre med mig, og jeg ser ikke mere for mit Øie det Billede, som plagede mig. Og da jeg fandt dig herude, sagde mit Hjerte mig, hvad jeg skulde gjøre for at blive fri fra min Plage for al Tid.
Han bøiede sig ned for at kunne se Elselil i Øinene, men da hun stod med sænkede Øielaag, fortsatte han.
— Du er vred paa mig, Elselil fordi jeg ikke har været hos dig paa flere Dage. Men jeg har ikke kunnet, fordi at naar jeg saa dig, maatte jeg end mere tænke paa en ung Jomfru, som jeg har handlet ilde mod. Jeg har ellers handlet ilde mod mange Mennesker, Elselil, men min Samvittighed forfølger mig ikke for andet end det, som jeg gjorde mod den unge Jomfru.
Da Elselil fremdeles taug, tog han atter hendes Hænder og førte dem op til sine Læber og kyssede dem.
— Hør nu, Elselil, hvad mit Hjerte sagde til mig, da jeg fik se, at du stod der ude og ventede paa mig. Du har været uretfærdig mod en Jomfru, sagde det, derfor skal du sone mod en anden, hvad du har ladet hende lide. Du skal tage hende til din Hustru, og du skal være saa god mod hende, at hun aldrig faar kjende Sorg. Du skal være hende saa tro, at du elsker hende mere den siste Dag, du lever, end paa din Bryllupsdag.
Elselil blev staaende paa samme Sted med sænkede Øine. Da lagde Sir Archie Haanden paa hendes Hoved og løftede det op.
— Jeg maa vide, Elselil, om du hører, hvad jeg siger, sagde han.
Da saa han, at Elselil græd saa heftig, at store Taarer randt ned over hendes Kinder.
— Hvorfor græder du, Elselil? spurte Sir Archie.
— Jeg græder, Sir Archie, sagde Elselil, fordi jeg bærer altfor stor Kjærlighed til Eder i mit Hjerte.
Da flyttede Sir Archie sig endnu nærmere til Elselil og lagde Armen om hendes Liv.
— Hører du, hvorledes Stormen tuder der ude? sagde han. Det betyder, at Havet snart gaar op at Skibe og Fartøier atter vil kunne færdes over til mit Hjemland. Sig mig nu, Elselil, om du vil følge mig over did, saa jeg kan faa gjøre godt mod dig, hvad jeg har gjort Ondt mod en anden.
Sir Archie begyndte at hviske til Elselil om det herlige Liv som ventede hende, og Elselil begyndte at tænke ved sig selv: Ak, om jeg dog ikke havde vidst, hvad ondt han havde gjort. Da skulde jeg følge ham over Havet og blive lykkelig med ham.
Sir Archie kom hende nærmere og nærmere, og da Elselil saa op saa hun, at hans Ansigt var bøiet frem over hende, og han var nærved at kysse hende paa Panden. Da kom hun den Døde ihu, som nys havde været hos hende og kysset hende. Hun rev sig løs fra Sir Archie og sagde:
— Nei, Sir Archie, jeg kommer aldrig til at følge Eder.
— Jo, sagde Sir Archie, du maa følge mig, Elselil, ellers gaar jeg til Grunde.
Han begyndte at hviske endnu ømmere Ord til Jomfruen, og hun begyndte atter at tænke ved sig selv: Var det ikke mere velbehageligt baade for Gud og Mennesker, om han fik sone sit onde Liv og blive en retskaffen Mand? Hvem har vel Nytte af, at han bliver straffet og aflivet?
Da Elselil tog til at tænke saa, kom der et Par Mænd gaaende som agtede sig ned i Kjældersalen. Da Sir Archie merkede, at de kastede nysgjerrige Blikke paa ham og Jomfruen, sagde han til hende:
— Kom, Elselil, saa skal jeg følge dig hjem. Jeg vil ikke, at nogen
