Side:Hjalmar Christensen - Nicolai Wergeland.djvu/43

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
38

dette Folks Ædelmodighed og Mandhaftighed sin Redning fra sine frygteligste Fiender. Saa gik det til i Aaret 986. Da Keiser Otho den tredie trængte ind paa Danmarks Grændser og truede med dets fuldkomne Undertvingelse, da kom Hakon med sine norske Helte Danmark til Hjelp, fordriver Tydskerne og seiler seierrig tilbage til sit Norge. Saa gik det ogsaa til i Aaret 989, da Otho kom tredobbelt saa mægtig og frygtelig tilbage. Harald anraaber atter Hakon om Hjelp. Hakon kommer med 100 Skibe. Harald frasiger sig høitidelig det Herredømme, han hidtil paa Grund af Forræderiet mod Graafeld havde indbildt sig at have over Vigen, og al Fordring paa Skat af Norge. Den danske Flaade gaaer til Eideren og Harald samler alle sine Tropper i Jylland. Den norske Flaade gaar til Slien, og de norske Tropper besætte Danvirke. Den danske Flaade bliver slagen. Fienderne trænge frem til Lands og til Vands. De vove et Forsøg paa den norske Flaade ved Slien, men de norske Søehelte slaae dem tilbage De angribe Danvirke, men ogsaa her vare Normænd. Hakon anførte overalt, hvor meest fornødent gjordes, hvor de heftigste Anfald skedte; og Keiseren maa med anseeligt Tab og uforrettet Sag vende tilbage til sine Skibe. Medens de jydske Tropper stod hinsides Eideren og ventede Fienden, holdt Hakon tre Træfninger med Keiseren og kastede ham tilbage, saa han stod færdig ganske at opgive sit Tog mod Danmark. Imidlertid gjør Keiseren en Diversion ti1,Norge, for at faae de ubetvingelige Normænd til at vende hjem. Da Hakon hører, at keiserlige Skibe vare afreiste til Norge, forlader han Danmark, for at ile Fædrenelandet til Hjelp. Nu vare de Danske overladte til sig selv. Den norske Prinds Olaf Trygvesen, en vandrende Kjæmpe og Ridder, indfinder sig hos de Keiserlige og fører Seieren med sig og Danvirke opfarer i Røg. Harald binder tre Gange an med Keiseren og Olaf bliver tre Gange overvunden, og maa indgaae alt, hvad Keiseren foreskriver ham. Hakon laae da i Limfjorden og kunde ei komme over for Modbør. Den overvundne Harald sendte ham Bud om at komme ham til Hjelp. Hakon iler, baade for at hjelpe de Danske, og for at redde dem af sine egne Folk, som endnu vare enten i den danske eller svenske Krigshær, hvilke Ved hans Bortreise kunde blive et Offer for hans Fiender. Men da han ankom, var det kun