Høiere end til denne tørre og matte misfornøiethed naar forfatteren ikke. Gjør han forsøg paa at anslaa en munter og uartig tone, er han ubehændig og snarest plump. En „Culbute à la Jupiter“, med lavkomiske hentydninger til Jupiters „guldregn“, er foretaget med pinlig tungvinthed. Naar han som Sterne veksler mellem frivolitet og følsomhed, virker det tilsigtet: det er disse to toner, han som forfatter i den „Yorickske smag“ har at anslaa. Nu og da driver han gjøn med selve følsomheden (Richardson, „naturens røst“, den tysk-danske „væde“).
Haldor Smeks smaa tildragelser vakte ingensomhelst opmerksomhed; „den første del af Haldor Smeks verk er ikke bleven recenseret offentlig, men privat af mange“, heder det i fortsættelsen. Eftertiden har ogsaa ladet bogen hvile i en skaansom glemsel, og der er ingen grund til at foreta nogen nærmere undersøgelse af enkeltheder. Man merker, at man staar ligeoverfor en ung mand af adskillig læsning, med interesse for at lade dette fremlyse, dengang endnu uden sterkere kunstnerisk sans, uden selvkritik, men ikke uden kritisk iagttagelse.
Wergeland synes ikke at ha befundet sig Vel i Kjøbenhavn. Vi ved dog ikke meget om hans ophold dernede; en tid skal han ha havt det meget knapt, maaske er han heller ikke saa hurtig kommet i god vei, som han fandt ønskeligt. Han tør ialfald til sine tider ha følt sig misfornøiet og fremmed, der er en vis bitterhed i hans tone, han dvæler længe ved den tarvelighed, der har „vind i seilene“. Imidlertid finder han en beskytter i professor Moldenhawer, hans vilkaar blir bedre, han tar 1803 sin embedseksamen med udmerkelse, vinder 1805 guldmedalje for en teologisk prisafhandling og blir samme aar udnævnt til adjunkt i Kristianssand. Efter at han vaaren 1806 har taget afgangseksamen fra det pædagogiske seminarium, tiltræder han sin stilling i Kristianssand, hvor han allerede under et tidligere ophold (1805) er blit forlovet med frøken Alette Thaulow, datter af by- og raadstueskriver Henrik Arnold Thaulow. Med hende blir han gift 1807.
Fortsættelsen af hans debutarbeide, „Haldor Smeks Tildragelser efter hans Hjemkomst“, udkom i Kristianssand 1810 (forordet dateret 30te oktbr. 1809). Forfatteren tilkjendegir straks, at han her „viger en god Del udenfor de Spor, han lovede at følge, Yoricks nemlig“. Bogen falder da ogsaa i to stykker; betragtningsmaaden i den
