ham, eller var der hændt hende noget ubehageligt — var hun i dårligt humør?
Da han ikke vidste noget rimeligere at foreta sig, gik han ind på Grand, fik sig en seidel og en avis, som han forresten allerede havde læst på kontoret. Han blev siddende med den i hånden og stirrede ud for sig. Pludselig så han hende gå forbi — alene.
Den første tanke, som slog ham, var ikke særlig smuk. Han havde dannet sig en forestilling om de kloge og fordærvede kvinders kunstgreb, som øiebliksvis gjorde ham mere skeptisk end nogensomhelst gammel praktiker. — Dette her var sikkerlig ingenting andet end snedigt koketteri? Han bestemte sig resolut til at bli siddende. Han forlangte endogså en seidel til.
Men hendes alvorlige, lidt tungsindige udtryk begyndte at plage ham. Hvad var der iveien?
— egentlig vilde han angre det, om han ikke benyttede anledningen. — Hun var kanske allerede ude af syne — Gud ved, hvorhen og med hvem? — Han skyndte sig at gjøre op, greb sin hat og ilede opover gaden i en slig fart, at han holdt på at snuble over en knurrende hund. Halvt ubevidst gav han den et kraftigt rap med sin stok, til stor forargelse for etpar
