Side:Hjalmar Christensen - Bastarder.djvu/97

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent
97

er hun bare klogere og mere fordærvet? Og selv om hun bare var klogere og mere fordærvet — det havde en vis ubekjendt interesse for ham. Hun var en ny kvinde, en fremmed og sjelden — for ham.

Var så det alt? — Denne stille og bløde usikkerhed, som fyldte ham, hvergang han tænkte på hende — en følelse af, at han gik og bar på en smilende og sørgmodig hemmelighed, hvorfor og når var den kommet —?

Om han traf hende idag —? Endnu etpar sammentræf, og usikkerheden var kanske over; forhåbentlig var han snart ovenpå.

— Og det hændte sig, at han et stykke nedenfor Grand fik øie på konsul Krohg og lidt efter hende. De kom gående langsomt opover. En heftig glæde overraskede ham. Han hilste og stansede op. Krohg hilste meget venlig igjen. Fruen gik ham næsten forbi, før hun vendte sig. Hun så på ham med et hurtigt og sky, næsten uvilligt blik, — var meget alvorlig og sa omtrent ingenting. Krohg og han vekslede nogle almindelige bemerkninger, og de passerede videre.

— Barth fortsatte opover gaden i en besynderlig og ophidset stemning. Hvorfor havde hun været så uvenlig! Havde hun fået imod

7 — Bastarder.